Analytisk og kommunikationsstærk student med interesse for offentlig-privat samarbejde

DI søger en dygtig stud.scient.pol., stud.polit. eller lignende med en skarp pen, politisk tæft og god analytisk sans. Du skal som minimum have afsluttet tredje semester.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver er følgende:

  • Udarbejde cases, debatindlæg, pressemeddelelser, analyser og politiske oplæg til politikere, presse, medlemsvirksomheder og interne udvalg for at synliggøre værdien af offentlig-privat samarbejde.
  • Lave beregninger, der underbygger analyser og pressehistorier.
  • Foretage medieovervågning og registrere ny forskning om offentlig-privat samarbejde.

Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, men med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder. Tiltrædelse er senest primo august.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig
Du er en dygtig kommunikator, der kan formidle faglige problemstillinger i et levende sprog. Desuden skal du have en god analytisk sans, og være en rutineret bruger af Excel. Derudover forventes det, at du er selvstændig og grundig, og at det falder dig naturligt at kvalitetssikre data og analyser. Dine bidrag skal bruges i politiske og pressemæssige sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at du har interesse og forståelse for erhvervspolitiske problemstillinger.

Vi tilbyder
Et job med spændende udviklingsmuligheder og problemstillinger i et professionelt miljø. Du får mulighed for at arbejde med aktuelle politiske og analytiske spørgsmål, der giver indsigt i arbejdsområder i en erhvervsorganisation. Vi er en tværgående enhed, der koordinerer indsatser for branchefællesskaber og politiske enheder i DI’s organisation, så der er gode muligheder for at få erfaring med DI’s forskellige typer af arbejdsopgaver.

Om os
Afdelingen består af en chef, tre konsulenter og to studenter, hvor dette opslag vedrører den ene studenterstilling. Arbejdsformen bygger på frihed under ansvar, og der er god plads til at præge dine arbejdsopgaver. Desuden er vi en uhøjtidelig afdeling kendetegnet ved humor og god stemning i en travl hverdag.

Du kan læse mere om vores fokusområder på https://www.danskindustri.dk/offentlig-privatsamarbejde/.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte konsulent Peter Beyer Østergaard på 60 13 47 08.

Ansøgning, karakterudskrift og CV sender du via ansøgningslinket senest den 30. maj. Samtalerne vil blive afholdt umiddelbart efter.

 

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
30-05-2018
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning