Da vores gode kollega snart går på barsel, søger vi nu en IT-projektleder til et 1-årigt barselsvikariat i enheden Digital Program- og Projektledelse. Så hvis du vil lede både strategiske og operationelle IT-projekter i en organisation med et stærkt digitaliseringsfokus, bør du kigge nærmere. Du vil blive en del af et dedikeret team af projektlederkolleger, som alle driver et eller flere digitaliseringsprojekter.
Hvad skal du lave hos os?
DI er i fuld gang med at implementere en ambitiøs digital strategi, der bringer os tættere på medlemmerne, understøtter vores vækst og sikrer effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af DI.
Du vil bidrage til den forsatte udvikling af Digital- Program- og Projektledelse, hvor porteføljen af opgaver og projekter i IT & Digitalisering styres. Du vil blive en del af et dedikeret team, som stræber efter at være involverende, transparante, pålidelige og engagerede.
I denne udfordrende og udviklende stilling får du mulighed for at være IT-projektleder på forskellige komplekse IT-løsninger, primært internt i DI. Du vil typisk have ansvaret for flere projekter ad gangen, samt for koordinering og optimering af opgaver på tværs af DI. Du igangsætter og fuldfører projekterne inden for de aftalte rammer for tid, indhold, økonomi og kvalitet.
Din succes i jobbet vil hænge sammen med dine gode evner til at etablere tætte relationer til forskellige organisatoriske niveauer og funktioner, samt til eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund på kandidatniveau, kombineret med nogle års erfaring som projektleder indenfor det digitale område. Dine tidligere erfaringer har du måske opnået i konsulentbranchen eller andet relevant sted, hvor du har fungeret som projektleder indenfor IT- og digitaliseringsprojekter i samspillet mellem IT og forretningen.
Herigennem har du opnået en både praktisk og teoretisk indsigt i projektlederdisciplinen.
Herudover ser vi gerne, at du:
Hvad får du ved at blive en del af vores team?
Er du interesseret?
Så send os dit CV her Relationsstærk IT-projektleder (barselsvikariat) - Dansk Industri
I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Chef for Digital Transformation, Dan Saugstrup på dasa@di.dk.
Barselsvikariatet er med tiltrædelse hurtigst muligt og af et års varighed.
Vikariat
Fuldtid
Dag
29-06-2025
H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V