DI

Studenterjob i DI – uddannelsespolitik, research og kommunikation

Har du både stærke kommunikationsevner og flair for data, og vil du være med til at researche, udarbejde og formidle analyser inden for uddannelsespolitik og bidrage til, at DI’s dagsorden om faglærte kompetencer, lærepladser, rekruttering af unge og voksne samt udvikling af kurser målrettet virksomhedernes behov bliver synlig? Så har vi i DI’s afdeling for Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser et ledigt studenterjob.

Om os
I DI’s enhed for Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser beskæftiger vi os med uddannelsespolitik knyttet til de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser m.fl. Vi arbejder for, at uddannelsessystemet kan bidrage til, at virksomhederne kan få opkvalificeret og uddannet deres nuværende og fremtidige medarbejdere. Vi har en central rolle i den politiske udvikling, herunder reformer på området og er i tæt dialog med en bred skare af medlemsvirksomheder.

Om jobbet
Vi søger en student, der kan bistå os med opgaver i samarbejde med vores anden student og enhedens konsulenter. Opgaverne vil bl.a. bestå af at udarbejde grafiske præsentationer og tekster til SoMe samt foretage datatræk og udarbejde kortere analyser. Vi ser gerne, at du har erfaringer med at afrapportere i et let forståeligt sprog, at du nemt kan sætte dig ind i nye områder, så du kan bidrage til afdelingens synlighed og kommunikation via sociale medier, analyser og input til oplæg både internt og eksternt mm.

Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til dit studie og udgør i gennemsnit 15 timer om ugen.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. I DI kan du blive en del af vores studenternetværk med mere end 100 andre studerende.

Om dig
Vi søger en student, som er i gang med en samfundsfaglig og/eller kommunikationsrettet uddannelse f.eks. sociologi, statskundskab, økonomi, kommunikation eller lignende. Vi forestiller os, at du har læst i et par år og ser gerne, at du har gode kommunikationsevner og kan fange den gode historie og vinkel i vores arbejde. Ud over at være god til at formulere dig på skift, vil det være en fordel hvis du er analytisk og har kendskab og erfaring med at analysere og formidle data. Du kan indgå i forskellige samarbejder i afdelingen men også arbejde selvstændigt med opgaver.

Vi har en uformel tone i enheden og løser ofte opgaver i tæt samarbejde med hinanden og med kollegaer fra andre afdelinger.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chefkonsulent Mette Louise Pedersen på melp@di.dk eller 2329 0151. Du sender din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via ansøgningslinket senest 20. juni.  Vi forventer at afholde samtaler i uge 26 og 27.

Tiltrædelse: 1. september. 

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

20-06-2025

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V