DI

DI's AI for Alle team søger en studerende med interesse for AI.

Har du lyst til at være med til at skabe events, opbygge netværk og kommunikere om AI for at hjælpe danske virksomheder? Er du klar på at løbe med bolden på dine egne opgaver og bruge AI i dit daglige arbejde? Så har vi Danmarks måske fedeste studenterstilling til dig.  

Om os
DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, og arbejder hver dag for, at Danmark er verdens bedste land at leve i og drive virksomhed i. DI’s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance.

”AI for Alle” er DI’s tværgående indsats, som arbejder målrettet med at accelerere brugen af AI hos danske virksomheder.

Det gør vi via en række konkrete værditilbud; artikler, praktiske guides, events, use cases, netværk og andet, som alle søger at besvare to grundlæggende spørgsmål for vores medlemmer: Hvad betyder AIs udvikling for mit job/min virksomhed/min branche, og hvad kan jeg gøre for at komme godt i gang og videre?

Det får du mulighed for at:  

  • Blive en integreret del af AI for Alle teamet.
  • Udvikle dig fagligt og have ansvar for egne opgaver.
  • Benytte AI-værktøjer i dit daglige arbejde.
  • Lave billeder, video og andet visuelt materiale.
  • Skrive indhold om AI til SoMe og nyhedsbreve. 
  • Opdatere indhold i AI universet på di.dk/ai.
  • Assistere ved events og netværksmøder.
  • Møde en lang række forskellige danske virksomheder.
  • Koordinere opgaver, artikler og events mv. internt med DIs brancher og foreninger.
  • Understøtte med diverse administrative opgaver.
  • Være med til løbende at evaluere vores forskellige tiltag for at opnå vores målsætninger.

Hvem er du?  
Du brænder for at gøre en forskel, trives med at have et stort ansvar og vil gerne udvikle dine kompetencer inden for AI, kommunikation og projektkoordinering.

Vi forestiller os, at du studerer på en kommunikations- eller forretningsrelateret uddannelse, men vigtigst er:  

  • Du er god til at skrive på dansk og engelsk.
  • Du har erfaring med at bruge AI-værktøjer, som fx ChatGPT.
  • Du har god digital forståelse, så du kan bruge vores systemer, navigere i Excel, PowerPoint mv.
  • Du er udadvendt, og synes det er sjovt at snakke og netværke med andre.
  • Du er initiativrig, analytisk og klar på at idégenerere.
  • Du har masser af gå-på-mod og kan hurtigt sætte dig ind i nye områder.

Det får du også
Udover de spændende opgaver i AI for Alle teamet, bliver du en del af branchefælleskabet DI Digital, der arbejder med, AI, IT, tele, elektronik og kommunikation.

I DI vil du blive en del af vores studenternetværk med mere end 100 andre studerende, du får adgang til vores motionsrum inkl. yoga og funktionel træning på ugentli basis, og så får du den bedste arbejdsplads placeret midt på Rådhuspladsen med byens bedste tagterrasse og frokostrestaurant. 

Det praktiske  
Startdatoen er d. 4 august 2025. Stillingen er minimum 15 timer om ugen, og de kan naturligvis tilpasses dine eksamensperioder mv.

Du søger stillingen via ansøgningsknappen, og vedlæg gerne en motiveret ansøgning (maks. 1 side) samt et CV. Samtaler kan foregå løbende, så søg så hurtigt som muligt og senest den 10. juni 2025.

Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive til Henrik Fabrin på hefa@di.dk.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

10-06-2025

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V