DI

DI Digital søger kommunikationspraktikant til efteråret 2025

Læser du en kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet og vil du være med til at kommunikere omkring digitalisering og teknologisk udvikling af vores virksomheder og samfund? Så skal du søge stillingen som praktikant hos DI Digital.

Hos DI Digital sætter vi hver dag temaer som digitalisering, kunstig intelligens og cybersikkerhed på den politiske dagsorden og arbejder for at sikre, at Danmark bliver ved med at være i front digitalt og teknologisk. Vi søger en praktikant til efteråret, der har lyst til at arbejde sammen med os om at kommunikere vores mange temaer.

Vil du være med til at vinkle historier om vores medlemmer og politik, så den rammer vores målgrupper bedst muligt? Synes du at det lyder spændende at oversætte komplekse politiske dagsordener om digital infrastruktur og kunstig intelligens til noget, som alle kan forstå?

Så er du måske vores nye praktikant i DI Digital.

Om os
DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation og arbejder hver dag for, at Danmark er det bedste land at leve i og drive virksomhed fra og i.

DI’s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. DI repræsenterer små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet.

Branchefællesskabet DI Digital repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. Fællesskabets mål er at sikre vilkår for medlemmerne, så de kan udvikle de bedste digitale velfærds- og virksomhedsløsninger til Danmark og resten af verden.

Hvad leder vi efter?
Vi søger en engageret og nysgerrig studerende, som er igang med en relevant kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet og som er på udkig efter en spændende og dynamisk praktikplads til efteråret 2025.

Du skal brænde for at fortælle historier og kommunikere dem levende til den relevante målgruppe. Derudover er du initiativrig og interesseret i at indgå som en del af større projekter samt løfte dine egne arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Du har lyst til at blive klogere og udvikle dig fagligt. Dermed er du klar på at tage aktiv del i de dagsordener, som vi varetager i DI Digital.

Om praktikken
Som praktikant hos DI Digital vil du få et dybdegående ansvar og indsigt i en bred portefølje af opgaver.

Praktikken består primært af en række spændende kommunikationsopgaver med mulighed for tilknytning til projekter, suppleret med opgaver af mere administrativ karakter. Dette indebærer bl.a.:

  • Skrive historier til web, sociale medier og nyhedsbreve, der engagerer og sætter tanker i gang.
  • Være redaktør på vores nyhedsbrev, som udsendes hver fjortende dag.
  • Udvikle og optimere vores hjemmeside.
  • Skrive udkast til debatindlæg og kommentarer om branchens dagsordener til både medlemmer, politikere og den brede offentlighed.
  • Tage aktiv del i pressekommunikationen
  • Hjælp ved indledende faser i arrangement planlægning, afholdelse af arrangementer mv.
  • Andre ad hoc opgaver. 

Praktikken er ulønnet, men du vil modtage en erkendtlighed på op til kr. 3.608 pr. måned.

Hvis du vil vide mere om praktikken kan du kontakte chefkonsulent Jacob Høffer Larsen på tlf. 51 70 59 26 eller jahl@di.dk. Send en kort ansøgning samt CV via ansøgningslinket senest d. 30. maj 2025. Der indkaldes løbende til samtaler så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger sendt pr. Mail

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Praktik

Arbejdstid:

Praktik

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

30-05-2025

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V