DI

Personalejuridisk koordinator til DI Personalejura

Har du lyst til at bruge din administrative ekspertise og udadvendte tilgang i Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsorganisation?

Er du struktureret og systematisk, formår du at holde styr på detaljer og deadlines og kan du lide at koordinere og organisere. Har du dertil en åben og positiv tilgang til både mennesker og opgaver?

Så er du måske vores nye kollega til vores supportteam for Personalejura hos Dansk Industri.

Om jobbet

Du bliver en del af et engageret og dedikeret supportteam, som dagligt supporterer DI’s personalejuridiske enheder, der består af mere end 184 jurister og advokater. De rådgiver bl.a. DI’s medlemsvirksomheder inden for overenskomster samt arbejds- og ansættelsesret.

Du vil i stillingen skulle yde administrativ støtte til deres arbejde med at føre fagretlige sager på vegne af DI’s medlemsvirksomheder.

Derudover vil du som vores nye koordinator få en bred berøringsflade inden for hele DI’s personalejuridiske afdeling, og blive involveret i både tilbagevendende opgaver og større projekter.

Du vil blive en del af et team på 14 engagerede kolleger og du vil få en bred portefølje af administrative opgaver, som du selvstændigt vil skulle prioritere og koordinere inden for fag- og arbejdsretlige rammer.

Eksempel på dine daglige opgaver er:

  • Organisere og koordinere fagretlige møder samt sørge for, at konsulenterne er opdaterede med alle deadlines.
  • Mødeberammelse, inklusive kalenderkoordinering og lokalebooking.
  • Kontakt med vores medlemsvirksomheder og deres modparter.
  • Ekspedering af mails og breve.
  • Proaktiv og operationel kalenderstyring.
  • Involvering i projekter.
  • Ad hoc-opgaver.

Hvem er du?

Der er flere indgange til stillingen, måske har du erfaring fra andre brancher, som restaurations, hotel- eller forsikringsbranchen og kan have flere bolde i luften på en gang. Vigtigst af alt er, at du er udadvendt og har lyst til at bidrage til en positiv arbejdskultur for både dig selv og dine kolleger. Dertil besidder du stærke administrative færdigheder og kan håndtere mange og til tider komplekse informationer.

Dertil ser vi gerne, at du:

  • Er struktureret, systematisk og detaljeorienteret med en proaktiv tilgang til opgaveløsning.
  • Har erfaring fra en større organisation.
  • Trives i en hverdag med både rutineprægede og ad hoc-opgaver.
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner med både inter, og eksterne samarbejdspartnere.

Om os

Vi holder til i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab præget af energi og samarbejde. Her er der altid mulighed for sparring og idéudveksling, hvilket bidrager til vores stærke samarbejdskultur.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en uundværlig del af vores store team? Så ser vi frem til at høre fra dig og byde dig velkommen ombord!

Så send os dit CV via nedenstående link. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Camilla Puge Clemmensen på mail: cacl@di.dk eller på tlf.: 2894 2298

Personalejuridisk koordinator til DI Personalejura - Dansk Industri

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

21-04-2025

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V