Brænder du for bæredygtigt træbyggeri? Og har du lyst til at arbejde for gode vilkår for træet i byggeriet og sikre træets rolle i den grønne omstilling? Så har vi jobbet til dig!
Træ spiller en nøglerolle som kulstoflager og erstatning for klimatunge alternativer i samfundets grønne omstilling. Regeringens mål om mere bæredygtigt og klimavenligt byggeri spiller Træ- & Møbelindustrien (TMI) positivt ind i, blandt andet når bygningsreglementet skal gennemgå en helhedsorienteret revision de kommende år.
Er det her dig?
Du er en fagligt stærk konsulent med teknisk viden om byggebranchen og godt kendskab til bygningsreglementet. Du har erfaring med eller lyst til politikudvikling, så du kan bidrage til at sikre gode vilkår for træbyggeri og øge andelen af bæredygtigt træbyggeri i Danmark. Du vil også bidrage til TMI’s arbejde for at hjælpe træ- og møbelvirksomhederne med at dokumentere deres bæredygtige indsatser og produkter, samt skabe de bedst mulige rammebetingelser for virksomhederne og brugen af træ. En forudsætning for succes er dialog med og nærhed til medlemmerne.
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af et lille, stærkt team i TMI og samtidig en del af Danmarks største erhvervsorganisation, DI, ved Rådhuspladsen i København. Du kommer til at samarbejde med kolleger i DI, vores europæiske paraplyorganisation og vores nordiske søsterorganisationer.
Dine primære opgaver vil omfatte, at
Vi er der for hinanden i sekretariat, hvorfor du også får indblik i og bidrager til politikudvikling inden for områder som bæredygtighed, fremme af træ i byggeriet og sikring af kvalificeret arbejdskraft til branchen, generelle markedsvilkår mv. Opgaverne er mangfoldige og i sekretariatet vægter vi fleksibilitet og samarbejde højt i dagligdagen.
Om dig forestiller vi os…
Du har en byggeteknisk baggrund, fx som ingeniør eller bygningskonstruktør og gerne erfaring med politisk interessevaretagelse indenfor bæredygtigheds- og miljødagsordenen.
Du har nogle års relevant erhvervserfaring fra fx en virksomhed eller politisk organisation.
Du ønsker at påvirke den politiske beslutningsproces, formulere politiske forslag og arbejde opsøgende med eksterne relationer.
Vi ser gerne, at du også
Som person er du god til at skabe relationer, du trives i et mindre team med den hjælpsomhed og fleksibilitet, det kræver, og du bidrager til, at det også er sjovt at gå på arbejde.
Om os og vores ambitiøse strategi, som du bliver del af
Træ- & Møbelindustrien er brancheforening for savværker, møbelproducenter, køkkenproducenter, producenter af byggematerialer herunder vinduer, samt andre virksomheder, der arbejder i træ.
Vi er et team på 5 erfarne, kompetente og engagerede kolleger. Vores bestyrelse har lagt en strategi, hvor bæredygtighed er højt prioriteret. Vi ser det som en mulighed for at bevæge foreningen og branchen et nyt sted hen, levere konkrete resultater, der gavner hver enkelt virksomhed samt styrke medlemmernes fællesskab og foreningen som helhed.
Vi står sammen og arbejder sammen – fagligt og socialt.
Læs mere om os hér.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte branchedirektør Tanja Blindbæk Olsen på 4074 5868. Du sender din ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest 1. december.
Fast
Fuldtid
Dag
01-12-2024
H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V