DI

Kokkeelev til køkkenet i DI

Vil du lære at tilberede en bred vifte af mad fra bunden med de bedste råvarer? Ønsker du en suveræn god uddannelse i et travlt køkken med dygtige kolleger? Vil du være en del af et stærkt elevteam og få et godt elev-netværk? Så er du den nye kokkeelev, vi søger. 

Vi søger en ny kokkeelev, der ikke går på kompromis med kvalitet, og som vil være med til at skabe gæsteoplevelser på et højt niveau. 

Vi har fokus på at udvikle dig som elev
Din uddannelse foregår i det moderne Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Køkkenet i Industriens Hus sørger årligt for forplejning til mere end 100.000 gæster i forbindelse med mødeafholdelse og konferencer. Derudover er 950 kolleger ansat, som mener, at kantinen kan måle sig med de bedste restauranter i København. Hemmeligheden bag er, at stort set alt er hjemmelavet, råvarerne er nøje udvalgt og sæsonaktuelle. 

Bliv en del af vores elevprogram
I huset har vi flere elever under forskelligartede uddannelser, og du vil møde disse til fælles arrangementer og elevfrokoster. Du vil i din elevtid hos os også deltage i en række elevmøder og andre arrangementer for elevgruppen. Eleverne er en sammentømret gruppe og prioriterer det sociale samvær højt. 

Som kokkeelev vil du:

  • blive uddannet i grundlæggende køkken og tilberedningsteknikker i det kolde og varme
  • blive en del af vores servicekøkken, hvor vi servicerer vores interne restaurant , mødecenter, konference mm.
  • deltage i fremstilling af frokost til medarbejderne i DI i vores medarbejderrestaurant
  • lejlighedsvis have enkelte aften- og weekendvagter
  • være med til at sikre, at gæsterne og kollegerne har højeste prioritet og får en femstjernet oplevelse. 

Du vil i det daglige arbejde sammen med dygtige kolleger og vores kokkeelev. Vi har store forventninger til vores elever og sætter en ære i, at du uddannes bedst muligt. 

Om dig
Du er glad, positiv og initiativrig – og så er dine hænder skruet godt på. Du har en stor interesse for at lave mad, og du brænder for at dygtiggøre dig i samarbejde med en masse kolleger. Det ikke så afgørende, hvilken baggrund du har. Det vigtigste er, at du har masser af gå på mod og er klar på at gøre en indsats for at blive en rigtig dygtig kokkeelev.  

Vi forventer, at du:

  • har gennemgået grundforløbet, men ikke hovedforløbet
  • er selvstændig, udadvendt, initiativrig og kreativ
  • er engageret i dit arbejde, og at du er mødestabil
  • har høj arbejdsdisciplin og lyst til at lære
  • er smilende og har gode evner til at kommunikere med brugere og samarbejdspartnere
  • er kvalitetsbevidst, fleksibel og har en serviceminded indstilling
  • deltager i alle dele af køkkenets opgaver, lige fra madlavning til rengøring. 

Hvordan søger jeg? 
For at søge stillingen skal du sende dit CV og ansøgning via ansøgningslinket. I ansøgningen må du meget gerne forklare os, hvorfor netop kokkefaget og dig er det perfekte match – og hvad du forventer at lære hos os. Vedhæft også gerne eventuelle anbefalinger fra tidligere jobs eller skole. 

Deadline for din ansøgning er 1. november 2024 . Vi inviterer løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. 

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller brev, du skal søge online. 

Vil du vide mere om, hvordan det er at være kokkeelev i DI, er du velkommen til at ringe til vores køkkenchef Jan Echberg-Bauerfeind på tlf. 2339 6628.

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

01-11-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V