DI

Konsulent til forskningspolitik

Har du indsigt i forsknings- og innovationspolitik, og evner du at bygge netværk med personer i universitetssektoren, i virksomheder og blandt kolleger? Kan du tænke strategisk, kommunikere skarpt og navigere i det politiske farvand? Så kan du blive en del af DI’s afdeling, som arbejder med forskningspolitik.

Om jobbet
Vi søger en konsulent, som kan indgå i det team, der afkoder medlemmernes behov i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter og herudfra arbejder aktivt for at fremme vilkårene for virksomhederne her i Danmark. Dialogen med DI’s forskellige brancher er en vigtig del af arbejdet, når industrien samles om fælles forskningspolitiske anbefalinger. Du bliver en del af et hold, hvor vi på tværs af DI spiller hinanden gode, og hvor vi tror på, at vi gør det bedst, hvis vi har det morsomt undervejs.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig
Du har forventeligt en kandidatuddannelse og måske erfaring med politisk arbejde fra et politisk parti på Christiansborg, et bureau, centraladministrationen eller en interesseorganisation, hvor du har opnået erfaring med politisk og strategisk rådgivning. Du er

  • analytisk stærk, struktureret og grundig
  • god til at kommunikere budskaber – gerne med nye innovative metoder
  • en ”netværker” og stærk til relationer
  • fleksibel og trives med en omskiftelig hverdag
  • en lyttende og dygtig rådgiver.

Du brænder for at få ansvar og mulighed for at lære virksomhederne bedre at kende og være med til at forme DI´s indsats.

Du har en skarp pen, klar tunge, stærke relationskompetencer, og du har naturligvis en god analytisk sans. Du er drevet af interesse for området og glæden ved at være kommet i mål med en stor politisk satsning. Du arbejder for at gøre en forskel for virksomheden, du har talt med. Du mener det, når du siger, at du vil samarbejde. Og så er du med på, at der trods travlheden, de mange opgaver og deadlines også skal være plads til smilet og det fælles grin, som du også gerne selv bidrager til.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du fra kontakte fagleder Christian Kjær Monsson på mobil/SMS 28934249  eller underdirektør Mikkel Haarder på mobil/SMS 25779161. Du sender en kort motiveret ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest 20. oktober.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

20-10-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V