DI

Vil du sætte ny standard for offentlig-privat samspil?

DI Service søger en initiativrig konsulent til at stå i spidsen for en ny, ambitiøs indsats, der skal sætte standarden for offentlige udbud i servicebranchen.

Om jobbet

Virksomhederne i servicebranchen har i mange år oplevet offentlige udbud, der mangler fokus på kvalitet og ordnede forhold for medarbejderne. DI Service tager nu initiativ til en omfattende indsats, der har som ambition at transformere offentlig-privat samspil og udbud af serviceydelser.

Indsatsen vil omfatte samarbejde med stat, regioner og kommuner på såvel politisk som administrativt niveau og derudover bl.a. markedsanalyser, udarbejdelse af udbudsmateriale for rengøringsydelser og kampagneindsatser.

Indsatsen udgår fra brancheforeningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, der er en del af DI Service. Din rolle vil være projektleder for den samlede indsats.

Som en del af DI Service bliver du en del af et stærkt team, hvor du har mulighed for at sparre med førende servicevirksomheder samt et større antal kolleger på tværs i DI. Eksterne samarbejdspartnere vil være fagbevægelsen, politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Opsøgende dialog og sparring med borgmestre og kommunale topembedsmænd om konkrete udbud på rengøringsydelser.
  • Facilitere panel af servicevirksomheder, der samler virksomheder, der er leverandører til offentlige ordregivere.
  • Udvikle udbudsmaterialer og skabeloner i samarbejde med eksterne rådgivere og advokater.
  • Indsamle viden om nyeste udbudspraksis samt nye udbudsmodeller og forretningsmodeller.
  • Udvikle informationsmateriale om udbudsrelevante emner til ordregivere, brugere og virksomheder.

Om dig ser vi gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse på samfundsfaglig kandidatniveau.
  • Har erfaring fra eksempelvis virksomhed, konsulentbranchen, ministerium, kommune/region eller anden interesseorganisation.
  • Har indgående indsigt i udbud og offentligt-privat samspil, herunder udbudspraksis og udbudsregler.
  • Har kendskab til styring og ledelse i den offentlige sektor såvel som indsigt i virksomhedernes kommercielle virkelighed.
  • Kan lide det offentligt/private samarbejde og at arbejde opsøgende med eksterne relationer.
  • Har en god analytisk sans og en skarp pen, når politiske budskaber skal formuleres og kommunikeres balanceret.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i teamarbejde med dygtige kolleger.

Om os

Vi tilbyder dig et spændende job med et højt fagligt niveau. Du vil få et selvstændigt ansvar for udførelsen og tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver. Hverdagen vil være præget af afvekslende opgaver og et til tider højt tempo, hvor man skal kunne holde flere bolde i luften. Du vil indgå i et kollegialt fællesskab, der er præget af højt humør, og hvor en god sans for humor værdsættes af kollegerne.

Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København. Du kan forvente en del rejseaktivitet i hele landet, hvorfor kørekort er et krav.

Udbudsprojektet er en tre-årig projektbevilling, hvorfor stillingen er tidsbegrænset, men da DI er en stor arbejdsplads, kan der vise sig andre jobmuligheder i DI efter projektets afslutning.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte branchedirektør Jakob Scharff på 2112 9423. Send dit CV, en kort motiveret ansøgning og relevant dokumentation via ansøgningsknappen senest den 13. august.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

13-08-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V