DI

Bliv vores nye applikationskonsulent og spil en central rolle i drift og udvikling af vores økonomisystem og applikationer

Vil du være med til at sikre en effektiv og stabil drift af vores økonomisystemer og vil du være med til at sikre, at vi løbende adopterer nye teknologiske muligheder i fremtiden? DI's økonomiafdeling søger en applikationskonsulent til at varetage en nyoprettet rolle til at drifte og videreudvikle vores nye økonomisystem MSD365 F&O.

Om jobbet

Som applikationskonsulent vil du få ansvaret for den daglige administration af vores økonomisystemer, for eksempel det nye ERP-system ”HiFinance” og rejse- og udlægssystemet Acubiz. Din rolle vil være central for at sikre, at vores systemer er opdaterede og fungerer optimalt, og at vores brugere har den nødvendige support og uddannelse.

Dine primære opgaver vil fra start af omfatte:

  • Proaktiv overvågning af drift samt gennemgang af fejllogs og fejlsøgning.
  • Vedligehold og konfiguration af DI’s registreringsramme i samarbejde med forretningsrepræsentanter. Herunder etablering af governance-struktur og processer.
  • Koordinering, planlægning og udførsel af test i forbindelse med Microsoft-opdateringer samt tilpasning af systemer.
  • Brugeradministration (oprettelser og tildeling af rettigheder).
  • Support, uddannelse og vejledning af primært superbrugere men også øvrige brugere i DI.
  • Applikation dokumentation.

Vi tilbyder dig et spændende job med et højt fagligt niveau. Rollen og opgaverne er nye i DI’s økonomiafdeling, og du vil derfor sammen med chefen for enheden og den forretningsansvarlige for økonomisystemet være med til at definere dine opgaver, som også vil kunne tilpasses i takt med at du kommer ind i jobbet. Afhængig af baggrund og erfaring kan rollen også indebære ansvaret for GDPR sletning, luk af perioder i økonomisystemet samt likvidkørsler.

For at kunne varetage denne rolle forventer vi, at du:

  • Er ansvarsbevidst og selvstændig i din tilgang til arbejdet.
  • Har evnen til at forstå komplekse systemer og formidle dette på en letforståelig måde til brugere.
  • Er nysgerrig på ny teknologi og interesseret i nye muligheder og anvendelsesområder. 
  • Er serviceorienteret og god til at håndtere brugerhenvendelser.
  • Har gode samarbejdsevner, da du skal arbejde tæt sammen med både interne og eksterne parter.
  • Er proaktiv og løsningsorienteret.
  • Har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde.

Er du interesseret?

Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning via ansøgningsknappen senest d. 14. august 2024. Du kan forvente svar på det videre forløb i rekrutteringsprocessen herefter.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte økonomichef Steffen Egebjerg på seg@di.dk.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

14-08-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V