DI

Bliv student i DI's enhed for Global markedsudvikling

Har du interesse for virksomheder, eksport og international forretningsudvikling? Synes du at det er spændende, at arbejde tæt på de danske repræsentationer i udlandet? Er du god til at skrive fængende nyheder og invitationer – både på dansk og engelsk?

Hvis ja, så er du måske en af vores nye studenter.

DI’s enhed Global Markedsudvikling (GMUV) arrangerer og gennemfører delegationer som fx består af eksportfremstød, messer og markedsbesøg for danske virksomheder rundt om i verdenen. Vi planlægger erhvervskonferencer, seminarer og netværksmøder om muligheder og udfordringer på eksportmarkeder for DI’s medlemsvirksomheder. Målet er at bidrage til virksomhedernes internationale markedsudvikling og hjælpe dem til at skabe vækst gennem eksport.

Som student i GMUV får du opgaver med at bistå afdelingens konsulenter med medlemskontakt, markedsføring og analyse af vores mangeartede internationale aktiviteter. Desuden får du opgaver med opdatering af hjemmeside, udsendelse af nyhedsmails samt registreringer i DI’s medlemssystemer. Du får ansvar for DI’s LinkedIn side for internationale aktiviteter i tæt samarbejde med redaktøren og det øvrige team af studenter.

Du får en indføring i opgaverne af enhedens erfarne konsulenter, og den studenteransvarlige konsulent sørger for at prioritere og tilrettelægge dine opgaver også i forhold til eksamensperioder.

Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt.

Du kommer til at arbejde med:

  • udarbejde invitationer og andet markedsførings- og præsentationsmateriale på engelsk
  • opdatere hjemmeside, webplatforme og LinkedIn
  • skrive nyhedshistorier til web på dansk og engelsk
  • sælge og rekruttere til DI’s internationale aktiviteter og i den forbindelse er frisk på at gribe telefonen efter behov
  • udføre medlemsundersøgelser om internationale aktiviteter
  • bistå i planlægningen og gennemførslen af eksportfremstød, messer og andre aktiviteter
  • registrere medlemmer og aktiviteter i DI’s IT-systemer.

Vi forventer, at du

  • studerer en international retning af statskundskab - cand.merc., kommunikation, marketing eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse
  • er i slutningen af din bachelor, måske i starten af din kandidat
  • er god til at skrive og vinkle nyhedshistorier – både på dansk og engelsk
  • er udadvendt, fleksibel og god til at samarbejde. GMUV har i alt tre studenter og de skal sammen dele opgaver og ugedage imellem sig
  • har en stærk analytisk sans
  • er en erfaren it-bruger (Microsoft Word, Excel, Power Point)
  • trives med både rutineprægede og varierende opgaver og kan bevare overblikket i travle tider
  • har interesse for SoMe platforme (ikke et must)
  • har mulighed for at arbejde på tidspunkter der ligger udenfor normal arbejdstid ved særlige lejligheder.

Er du interesseret?
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningsknappen snarest muligt og senest d. 1. august 2024. Arbejdsstedet er hos DI i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

For yderligere information kontakt Chefkonsulent Michelle Chen Møller på tlf. 5218 5947 eller mcm@di.dk

Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

01-08-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V