DI

Studenterjob i DI – digital rådgivning om personalejura

Vil du være med til at gøre det lettere at være arbejdsgiver? Skriver du godt, og har du flair for IT? Så er du måske vores nye student til et team, der arbejder med digital rådgivning og kommunikation om personalejura til DI’s 20.000 medlemsvirksomheder.

Om jobbet
Som studentermedarbejder i DI får du mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Du skal både arbejde selvstændigt med dine egne opgaver og samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen. Dine primære opgaver bliver, at:

  • opsætte og redigere ansættelsesretlige skabeloner.
  • skrive og redigere nyheder og vejledninger om ansættelsesforhold, afgørelser og regler.
  • opdatere ”Personaleforhold” på di.dk med digital rådgivning til medlemmerne.
  • tilrettelægge og producere videoer og podcasts.

Du udfører opgaverne i tæt samarbejde med to konsulenter og to andre studenter, så I kan tilrettelægge arbejdet fleksibelt og med hensyn til din undervisning, eksamensperioder mv. Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen.

Om dig
Du er studerende på en juridisk uddannelse, hvor du har mindst to år tilbage af dine studier. Du behøver ikke at have erfaring med ansættelsesret, men vi forventer, at du:

  • skriver et godt, korrekt dansk.
  • kan formidle svært juridisk indhold i et let forståeligt sprog.
  • har flair og interesse for IT.
  • er struktureret og kvalitetsbevidst.
  • er indstillet på at løse driftsopgaver.
  • sætter en ære i at være en del af et team.

Om teamet
Du bliver en del af teamet Digital rådgivning med fem medarbejdere, heraf tre studerende. Vi holder til på Rådhuspladsen i København og arbejder tæt sammen med vores 200 kolleger i DI Personalejura, som vi understøtter med digital rådgivning og kommunikation om ansættelsesret, overenskomster og nye regler. Derudover har vi mange samarbejdsrelationer med kolleger i DI’s øvrige afdelinger, f.eks. IT, Legal Tech og Forretningsudvikling samt Kommunikation og marketing.  

Du kan læse mere om DI’s arbejde her.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamleder Marie Clemmesen på mobil 6168 3627 eller konsulent Sofie Hedels Nielsen på mobil 6038 9008.

Du sender din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via ansøgningsknappen senest 21. juni, kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. Tiltrædelse efter aftale.   

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

21-06-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V