DI

Konsulent til DI Ejendom – en ny erhvervspolitisk platform i Dansk Industri

Vil du være med til at skabe forståelse for og bedre rammer for en central sektor i samfundsudviklingen og den grønne omstilling, så er arbejdet som konsulent i DI Ejendom måske noget for dig. DI Ejendom er en erhvervspolitisk platform for ejendomsvirksomheder, der beskæftiger sig med investering, udvikling og drift af fast ejendom.

Ejendomssektoren udgør et væsentligt fundament for vækst og beskæftigelsesudvikling og er omdrejningspunkt for at skabe et bæredygtigt samfund og en energieffektiv grøn omstilling. Det er derfor afgørende ikke bare for ejendomsbranchen, men også for samfundet som helhed, at der sikres de rette rammer for ejendomsvirksomheder i Danmark. 

Om DI Ejendom

Vi repræsenterer ejendomssektoren bredt. Vores medlemmer er udviklingsselskaber, pensionskasser og andre virksomheder, der investerer i og ejer ejendomme, virksomheder, der administrerer og driver bolig- og erhvervsejendomme samt rådgivere til sektoren, såsom advokater, arkitekter og rådgivende ingeniører. Du kan læse mere på DI Ejendoms hjemmeside: DI Ejendom - DI (danskindustri.dk)). 

Om jobbet

Som konsulent for DI Ejendom skal du i tæt samarbejde med DI Ejendoms branchechef udvikle en nyetableret forening i DI, som har udviklet sit strategiske grundlag. Opgaverne vil omfatte: 

  • Drive og videreudvikle de aktiviteter, der har betydning for DI Ejendoms fire hovedfokusområder: samfundsansvar, økonomiske rammevilkår, arbejdskraft og regulering. Dette sker i samarbejde med DI’s eksperter inden for skat, planlov, bæredygtighed, energi-effektivitet m.m.
  • Løfte kommunikative opgaver ift. DI Ejendoms medlemmer og interessenter, samt bistå med at udvikle branchens nye narrativ bl.a. gennem de gode cases, som DI Ejendoms medlemmer står ba 

DI Ejendoms team er nyetableret. I takt med medlemsudviklingen etableres på sigt et mindre team, som arbejder med medlemspleje og de politiske dagsordener i regi af DI Ejendom. 

Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København, hvor vi bliver forkælet med dejlig frokost, sociale aktiviteter, yoga m.m.  

Om dig

Du får mulighed for at omsætte dine kompetencer og viden til konkret interessevaretagelse, medlemsservice og kommunikationsaktiviteter. Vi ser gerne, at du har

  • indsigt i nogle af rammevilkårene for ejendomssektoren, fx lejelov/erhvervslejelov og sektorens finansielle rammevilkår
  • appetit på at opnå solid indsigt i ejendomsvirksomhedernes udfordringer og potentiale, herunder også underleverandørers dagsorden og udfordringer, fx ift. ESG-rapportering
  • et netværk blandt beslutningstagere og øvrige interessenter i ejendomsbranchen
  • evne til at kunne indgå med troværdighed i faglige dialoger med det politiske system
  • erfaring fra samarbejde med eller arbejde i embedsværket, fx Boligministeriet eller lignende
  • erfaring fra ejendomssektoren, embedsværket eller en politisk organisation er en fordel
  • kommunikativ erfaring med at omsætte komplekst fagstof til let forståelige tekster i nyhedsmails, på hjemmeside og i linked-in opslag
  • interesse for at opbygge netværk og tiltrække nye medlemmer er nødvendigt.

Du er generalist med 3-4 års relevant erfaring og en teoretisk uddannelse på kandidatniveau. For at blive en succes i jobbet motiveres du både af at skulle gå i dybden med fx lovstof og af at samarbejde med dine mange kolleger på tværs af DI, vores medlemmer og øvrige interessenter relevant for DI Ejendom.

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte branchechef Helle Juhler-Verdoner på mobil 2646 4383. Du sender din ansøgning m.m. via ansøgningsknappen senest 30. maj. - Du er velkommen til at undlade ansøgningen og blot indlede dit CV med en kort motivation for din henvendelse.

NB! Vi modtager kun henvendelser sendt via ansøgningsknappen.

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

30-05-2024

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V