DI

Erfaren webmaster til di.dk 2.0

Brænder du for web, UX, performance optimering og SEO? Kan du arbejde datadrevet og ved hjælp af AI-værktøjer skabe de bedste og mest værdiskabende brugerrejser for DI’s medlemskreds? Så er du måske vores nye kollega i DI’s enhed Digital Kommunikation.

Om jobbet

I DI arbejder vi hver dag for at gøre en forskel for samfundet og for erhvervslivet. Vi har ambitioner om at skalere formidlingen af værdiskabende services og indsatser til DI’s medlemskreds gennem datadrevet og personaliseret kommunikation og marketing på tværs af DI’s digitale kanaler. Vi har for nyligt etableret en ny Brand & Marketingafdeling, som Digital Kommunikation er en del af, og med det flytter vi DI mod et større fokus på kundeloyalitet og personaliseret medlemskommunikation.

Omdrejningspunktet for en stor del af denne ambition er vores website di.dk, som er en daglig kilde til rådgivning, netværk, digital selvhjælp, nyheder og indsigt for DI’s 19.500 medlemsvirksomheder. Du kommer til at spille en nøglerolle i den fortsatte, ambitiøse udvikling og vedligeholdelse af vores site, som skal fungere som contenthub for omnichannel markedsføring.

Konkret ønsker vi, at du:

  • Arbejder målrettet, systematisk og hands-on med SEO-optimering på di.dk.
  • Håndterer tracking-scrips til online markedsføring på tværs af DI’s kanaler.
  • Optimerer DI’s digitale platforme, primært web, på sigt også mails, apps, sms mv.
  • A-B splittester, måler, analyserer og fintuner og skaber forretningsværdi for DI’s kunder.
  • Understøtter forretningen, så DI’s vigtigste indsatser, kampagner og services lever bedst muligt digitalt.
  • Driver udviklingsønsker og udvikling af ny funktionalitet sammen med vores gode IT-afdeling.
  • Bidrager med erfaring fra multichannel personalisering.
  • Tager initiativ, driver processer struktureret, følger opgaver til dørs og kan formidle resultaterne.

Du vil indgå i et team med dygtige og engagerede kolleger og få en bred samarbejdsflade i hele DI. Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig
Som person beskriver du dig selv som en analytisk, kommercielt tænkende og performancefokuseret teamplayer. Du forstår online marketing, UX og værdiskabende digitale kunderejser, har fingeren på pulsen ift. nye AI-teknologier og værktøjer, og så elsker du at arbejde hands-on.

Du har en relevant uddannelse og 5-10 års erfaring fra lignende job, gerne i kommercielle organisationer. Har du godt humør, gode samarbejdsevner og god energi, passer du til os. 

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Digital Kommunikation, Josefine Hjort Spindler på mail JSR@DI.DK eller mobil 23119478.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen og senest den 13. juni. Vi gennemfører samtaler i sidste halvdel af juni.

Tiltrædelse snarest muligt.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via ansøgningsknappen.  

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

13-06-2023

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V