DI

Juridisk konsulent til foreningsopgaver i Danmark største erhvervsorganisation

Vi er på udkig efter en ny kollega, der vil bringe sin juridiske ekspertise i spil for DI’s flere end 100 foreninger. Vi optager løbende nye foreninger i DI, og samtidig arbejder vi løbende på vores servicetilbud til foreningerne. Så der er masser af opgaver med både drift og udvikling.

Om jobbet
Vi søger en juridisk konsulent, der kan hjælpe foreningsansvarlige og bestyrelser på et dagligt basis. I jobbet ligger også projekter med eksempelvis foreningsetablering eller optagelse af allerede eksisterende foreninger, der søger til DI.

Jobbet vil blandt andet indeholde:

  • Her-og-nu vejledning om vedtægtsbestemte forhold som valgbar til bestyrelse, aldersgrænse, beslutningsdygtighed, eksklusionsmuligheder og meget andet.
  • At gennemgå og udarbejde forslag til vedtægtsændringer.
  • Være den juridiske ressource og tværgående tovholder i forløb med optagelse eller etablering af nye medlemsforeninger.
  • Opgaver knyttet til fusioner eller lukning af foreninger.
  • Udvikle og gennemføre træning (online og 1:1) af foreningsansvarlige, så alle er godt klædt på til håndtering af basale foreningsjuridiske problemstillinger.
  • Forberedelse og gennemførelse af generalforsamlinger.
  • Forskellige opgaver knyttet til serviceringer af foreninger samt rapporteringer, videndeling og synliggørelse af medlemsforeningerne.
  • Eventuel servicering af egen forening og bestyrelse.

En hverdag hos os vil således byde på varierende opgaver. Nogle vil komme med kort varsel og kort frist, mens andre opgaver har mere projektkarakter og strækker sig over længere tid.

Mange DI-foreninger er flittige gæster i Industriens Hus – medlemmernes hus. Men du vil også årligt skulle påregne omkring 20 dage med rejseaktivitet rundt i Danmark.

Vi arbejder ud fra Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Om dig
Du har forventelig en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur eller cand.merc.jur. Du har erfaring med servicering af foreninger eller bestyrelser og har eventuelt også arbejdet med lignende opgaver i en organisation eller via advokatkontor.

I jobbet vil du dagligt skulle demonstrere, at du har styr på detaljerne og samtidig formår at sætte scenarier op for løsning af komplekse problemstillinger.

Du arbejder struktureret og er god til at drive processer med respekt for, at bestyrelsesmedlemmer også har et professionelt virke i travle virksomheder.

Du tager gerne ansvar for både driftsmæssige og de mere strategiske opgaver omkring medlemsforeninger, og du følger både de større og de mindre opgaver til dørs.

Du besidder en vis portion gennemslagskraft, som du vil få brug for, når du skal bringe din juridiske viden godt i spil for foreningerne og deres bestyrelser.

Det falder dig naturligt at dele viden og arbejde i teams, hvor kolleger gensidigt bidrager til opgaveløsning. Du evner at aktivere dit netværk, og du opsøger løbende nye relationer, der bringer værdi til dig og din opgaveløsning.

Og endelig forventer vi, at du er dygtig til at formidle juraen, så det bliver operationelt for foreningsansvarlige og bestyrelser.

Lidt om os
Du vil blive en del af teamet i DI’s afdeling for Medlemsforeninger. Vi er en afdeling med en bred erfaring fra organisations- og erhvervslivet, og vi har fokus på den værdiskabelse, som vi leverer til virksomheder gennem foreningsarbejdet.

Vi er pt. ni konsulenter og tre studentermedarbejdere, der direkte servicerer ca. 20 DI-foreninger. Samtidig er DI’s afdeling for Medlemsforeninger et Center of Excellence, hvor de mange foreningsansvarlige og bestyrelser henter sparring, vejledning og kompetenceopbygning. Det er særligt her, du bliver en nøgleaktør.

Opgaven er altid i centrum, og vi lægger vægt på at medlemmerne oplever vores høje faglighed og et relevant nærvær i kontakten med os. Kollegerne i teamet arbejder med forskellige foreninger som IAD, Dansk AutomationsSelskab, ElevatorBranchen, Danmarks Farve- og Limindustri m.fl. Du kan læse mere om DI’s flere end 100 medlemsforeninger.

Som ansat i landets største og førende arbejdsgiver- og erhvervsorganisation vil du få adgang til at samarbejde og videndele med kolleger indenfor alle tænkelige aspekter af det at drive virksomhed i Danmark og internationalt. I arbejdet med foreningerne ligger det helt naturligt, at vi dagligt løser opgaver i samarbejde med vores kolleger rundt i huset. Både i stabsfunktioner, rådgivning, politikudvikling og mange flere. Der er derfor gode muligheder for at opbygge et stærkt netværk og for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chef for DI’s Medlemsforeninger Lisbeth Heyde på 29494620 eller vicedirektør Camilla Khokhar 2949 4635.
Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest den 1. december 2022.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

01-12-2022

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V