DI

Skrivelysten og politisk interesseret studentermedarbejder til DI Biosolutions

Har du ordet i din magt? Er du politisk interesseret, og kan du hurtigt overskue komplicerede tekster for at kunne trække essensen frem og forklare det enkelt? Og brænder du for at fremme den grønne omstilling? Så er du måske vores nye studentermedarbejder til DI Biosolutions.

Om os
Du vil blive ansat i DI Biosolutions, der er én af DI’s nyeste brancher. Vi repræsenterer danske bioteknologiske virksomheder, der udvikler løsninger, som fremmer den grønne omstilling med udgangspunkt i naturlige mikroorganismer – tænk enzymer i dit vaskepulver og mælkesyrebakterier i din yoghurt. Vi kommunikerer primært på dansk, men tænker også europæisk og internationalt, da vores medlemsvirksomheder er globalt markedsledende.

Om jobbet
I DI Biosolutions arbejder vi konstant på at forbedre den eksterne kommunikation og styrke vores digitale tilstedeværelse. Dine arbejdsopgaver vil derfor bl.a. bestå i at

  • administrere, producere til og udvikle vores digitale profil – herunder hjemmeside og LinkedIn
  • tænke i politiske og pressemæssige indsatser, så vi får medlemmernes stemme hørt i de rette fora
  • deltage i konferencer og læse (ofte) faglig rapporter, hvorefter du vil skulle kunne give et kort, fyldestgørende referat eller skrive et brief, som branchen og DI-huset vil kunne eksekvere på
  • udarbejde og opdatere vores handlingsplaner og være med til at sikre fremdrift i projekterne
  • … og ikke mindst være med til at gøre DI Biosolutions til DI’s skarpeste branche.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen med god mulighed for fleksibilitet.

Om dig
Vi forestiller os, at du brænder for politisk kommunikation, er i gang med en samfundsfaglig eller journalistisk uddannelse, og at du har 2-3 år tilbage af studiet. De vigtigste kvaliteter er, at du har gode samarbejdsevner, er proaktiv og har et positivt mindset – og så er det mindre relevant, hvilken specifik uddannelse du går på. Derudover skal vores kommende student være god til digital kommunikation på web, LinkedIn og Twitter, have sans for detaljer og være struktureret i det daglige arbejde.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til EU, europæiske fællesskaber eller offentlig administration. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til branchen i forvejen, men det er ikke et krav.

Du skal kunne arbejde ca. 15 timer pr. uge, og vi aftaler i fællesskab, hvordan timerne placeres inden for tidsrummet 8.00-17.00 på hverdage. Der er god mulighed for fleksibilitet med frihed under ansvar, herunder læsefri til eksamener.

Om DI - Dansk Industri

DI – Dansk Industri er Danmarks største erhvervsorganisationer med ca. 19.000 forskellige medlemsvirksomheder fordelt på mange forskellige brancher og virksomhedsstørrelser. DI Biosolutions er et nyoprettet branche under DI-paraplyen.

DI Biosolutions holder til i DI’s hovedkontor, Industriens Hus, ved Rådhuspladsen i København.

I DI er der gode muligheder for at være social. Du har bl.a. mulighed for at blive en del af DI’s StudenterNet, som er et stort, socialt og fagligt netværk for DI’s mere end 100 studentermedarbejdere og praktikanter på tværs af huset. Og er det ikke nok, kan du blive aktivt medlem af DI’s mange foreninger som fx vinklubben, strikkeklubben, kunstforeningen, fodboldklubben, frisvømmerklubben og personaleforeningen.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mikael Wraae Valsted på enten 2889 3405 (send gerne en sms inden dit kald) eller MIWV@DI.DK. Du sender din korte ansøgning (max 1 A4-side og gerne kortere), CV og eksamenskarakterer via ansøgningsknappen senest 15. oktober 2022.

Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.  

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

15-10-2022

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V