DI

Dansk Industri søger ambitiøs kontorelev i Aarhus

Som kontorelev får du blandt andet lov til at oprette og beramme fagretlige møder, blive superbruger i systemerne, udsende information til medlemmer, klargøre materiale til møder, booke rejser og mødelokaler, planlægge arrangementer, læse korrektur og andre spændende sekretæropgaver.

I løbet af elevtiden skal du på skole af 1-2 ugers varighed, hvor du vil få undervisning i ting, der relaterer sig til det, du arbejder med. Der er obligatoriske fag og valgfag, der giver mulighed for at dygtiggøre sig. Gennem hele elevtiden er du tilknyttet en elevansvarlig i DI, som vil gøre alt for at guide dig igennem til en god fagprøve. 

Som færdigudlært kontorelev hos DI har du både forståelse for god administration, kommunikation og service.

Vi tilbyder:

  • et 2-årigt forløb i Dansk Industris lækre lokaler i Risskov, sideløbende med dit skoleforløb
  • elevarrangementer og sparring i et stort elevnetværk
  • et engageret og kompetent team af elevansvarlige
  • en uddannelsesplan, som sikrer fokus på din udvikling og læring
  • kurser i blandt andet Office-pakken og grammatik og korrektur. 

Vi forventer, at du:

  • får energi af at sætte andre i et godt lys
  • er ambitiøs og tager medansvar for egen læring
  • er nysgerrig og interesserer dig for organisationen
  • er sikker og velformuleret i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • har bestået en adgangsgivende grunduddannelse. 

Kender du DI? Nej – men det gør alle de store virksomheder. Fordi de fleste danske arbejdsgivere kan melde sig ind i Dansk Industri. Her får de hjælp fra højtuddannede specialister med overenskomstforhandling og rådgivning inden for ansættelsesret og erhvervsjura, forretningsudvikling, EU-lovgivning, arbejdsmarkedsuddannelser og meget andet. Derudover tilbyder DI også sine medlemmer kurser i ledelsesudvikling, netværk med andre i samme branche og konferencer om aktuelle emner. 

Ansøgning
Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket hurtigst muligt, men senest 9. oktober 2022. Fortæl, hvorfor du har lyst til at være kontorelev, og hvad din erfaring er. 

Du kan læse mere om kontoruddannelsen her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mette Rotne på mero@di.dk

Del på:

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

09-10-2022

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V