DI

DI Byggeri søger en initiativrig og erfaren byggeteknisk rådgiver til vores medlemsrådgivning

Interesserer du dig for byggeri, bygningsreglement, byggematerialer, den digitale udvikling, og brænder du for at betjene og rådgive medlemsvirksomheder i hele byggeriets værdikæde?

Så er denne stilling måske noget for dig.

Om jobbet
Som byggeteknisk rådgiver i DI Byggeri får du det primære ansvar for at yde rådgivning, vidensdeling og gennemføre faglige kurser for vores mange medlemmer indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med fagligt dygtige og inspirerende kollegaer i DI og med stor kontaktflade til medlemmerne i DI Byggeri’s sektioner, regioner og foreninger.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Medlemsrådgivning indenfor et bredt felt af fagområder, fx byggeteknik, bygningsreglementet, produktstandarder, byggematerialer, cirkulær økonomi m.m.
  • Gennemføre kurser og webinarer og holde oplæg på medlemsmøder og konferencer.
  • Videndeling og involvering i forbindelse med nye love, bekendtgørelser, standarder og vejledninger - indenfor det byggetekniske område.
  • Vidensdeling og medvirke med faglig information til hjemmeside, artikler, nyhedsbreve osv.
  • Deltagelse i forskellige typer udvalgsarbejder, interne og eksterne, fx styrelser, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Om dig
Vi ser gerne, at du

  • har en relevant uddannelse som fx ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt
  • har erfaring med projektledelse, som du har opnået gennem arbejde i en entreprenørvirksomhed, materialeproducent, en rådgiver, en organisation, kommune/region eller lignende
  • har eller har lyst til at opbygge en detaljeviden om tekniske forhold og specifikke faglige områder
  • er serviceorienteret af hjertet og har gode kommunikations- og samarbejdsevner, så du kan håndtere og skabe konstruktive løsninger blandt forskellige interessenter
  • har forståelse for europæisk interessevaretagelse, og også ser dig selv arbejde med byggeriets tekniske dagsordner i en EU kontekst
  • har interesse og viden indenfor den digitale dagsorden i bygge- og anlægsbranchen
  • har en skarp pen og er en dygtig formidler
  • kan skabe resultater og bevare energien og fremdrift, også når projekter løber over lang tid.

Om os
Vi tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i landets største erhvervsorganisation. Du vil få et selvstændigt ansvar for udførelsen af dine opgaver og meget forskellige arbejdsdage. Du vil indgå i et kollegialt fællesskab med en uformel tone, og hvor godt humør værdsættes af dine kollegaer. DI Byggeri ligger i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chef for Brancheudvikling og byggeteknik, Lasse Møller Vollesen, på 7216 0269. Send din ansøgning, CV m.m. via ansøgningsknappen senest mandag den 3. oktober 2022. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 41 og 43.

Vælg afdeling fra listen for at starte din ansøgning:

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

03-10-2022