DI

Kokkeelev til DI's konferencehotel i Nyborg

Vil du lære at tilberede en bred vifte af mad fra bunden med de bedste råvarer? Ønsker du en suveræn god uddannelse i et travlt køkken med dygtige kolleger?

Vi søger netop nu en ny kokkeelev, der ikke går på kompromis med kvalitet, og som vil være med til at skabe gæsteoplevelser på et højt niveau. 

Vi har fokus på at udvikle dig som kok
Din uddannelse foregår i dejlige omgivelser i Nyborg. Køkkenet tilbereder mad til kurser og konferencer både til morgen, middag og aften. Hemmeligheden bag er, at stort set alt er hjemmelavet, råvarerne er nøje udvalgt, sæsonaktuelle og så lokale som muligt.

Bliv en del det gode kollegaskab
På DI’s konferencehotel – Gl. Vindinge i daglig tale – vil du blive en del af et sammentømret og imødekommende hold af kolleger. Alle 11 sætter en ære i høj kvalitet og godt værtskab for vores gæster, og vi gør en dyd ud af, at man har det godt med hinanden, når man går på arbejde.

Udover kollegerne i Nyborg bliver du også en del af DI’s elevnetværk, bestående af elever i flere forskellige uddannelsesretninger så som administration, IT og grafiker. Der bliver løbende lavet arrangementer i elevnetværket, hvor du har mulighed for at udvide din kontaktflade endnu mere.

Som kokkeelev vil du:

  • blive uddannet i grundlæggende køkken- og tilberedningsteknikker i det kolde og varme restaurantkøkken
  • deltage i bagning og fremstilling af de gode sager fra det søde køkken
  • deltage i vagtplan med skiftende vagter fordelt på hele ugen.

Du vil i det daglige arbejde sammen med dygtige kolleger på tværs af hotellet. Vi har store forventninger til vores elever i DI og sætter en ære i, at du uddannes bedst muligt. 

Om dig
Du er glad, positiv og initiativrig – og så er dine hænder skruet godt på. Du har en stor interesse for at lave lækker mad, og du brænder for at dygtiggøre dig. Det er ikke så afgørende, hvilken baggrund du har. Det vigtigste er, at du har masser af gå på mod og er klar på at gøre en indsats for at blive en rigtig dygtig kokkeelev. 

Vi forventer, at du

  • har gennemgået grundforløbet, men ikke hovedforløbet
  • er selvstændig, udadvendt, initiativrig og kreativ
  • er engageret i dit arbejde, og at du er mødestabil
  • har høj arbejdsdisciplin og lyst til at lære
  • er smilende og har gode evner til at kommunikere med brugere og samarbejdspartnere
  • er kvalitetsbevidst, fleksibel og har en serviceminded indstilling
  • deltager i alle dele af køkkenets opgaver, lige fra madlavning til rengøring. 

Hvordan søger jeg?
For at søge stillingen skal du sende dit CV og ansøgning via ansøgningslinket. I ansøgningen må du meget gerne forklare os, hvorfor netop kokkefaget og du er det perfekte match – og hvad du forventer at lære hos os. 

Vedhæft også gerne eventuelle anbefalinger fra tidligere jobs eller skole. 

Deadline for din ansøgning er 2. oktober 2022. Vi inviterer løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega. Så tøv ikke med at sende os din ansøgning. 

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller brev. Du skal søge online. 

Del på:

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Ansøgningsfrist:

02-10-2022

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V