DI

Sekretær med interesse for personalejura

Har du lyst til at være en del af et team med engagerede og dygtige kolleger? Et team, hvor vi administrativt understøtter DI Personalejura, der fører fagretlige sager, herunder retssager om ansættelsesret på vegne af DI’s medlemsvirksomheder. Vi rådgiver vores medlemsvirksomheder indenfor overenskomster og ansættelsesret.  

Du vil indgå i Support Personalejura med 8 dygtige sekretærer, 2 kontorelever og 4 piccolo/-liner, som alle løser administrative opgaver på tværs af DI's personalejuridiske enheder. I praksis går kerneopgaven ud på at modtage sagerne og sikre, at den videre administrative behandling sker korrekt. Du er den, konsulenterne går til og du vil få et tæt forhold til både dem og de enheder, de arbejder i. Du skal derfor finde en glæde i at have tætte relationer til konsulenterne.

Du skal hjælpe os med at beramme fagretlige møder, at holde konsulenterne opdaterede på frister og deadlines, dobbelttjekke alle detaljer, læse korrektur og løse andre opgaver for vores juridiske enheder. Alle de ting, som får DI’s konsulenter til at fremstå topprofessionelle, når de rådgiver vores medlemmer og mødet op i retten. Kort sagt, så tilbyder vi muligheden for at være uundværlig. 

Opgaver i hverdagen er bl.a. 

  • Mødeberammelse; herunder kalenderkoordinering, lokalebookinger.
  • Ekspedition af e-mails og breve.
  • Kontakt til vores medlemsvirksomheder og modparter.
  • Knivskarp korrekturlæsning. 
  • Forudseende og operationel kalenderstyring. 
  • Fast sekretærtilknytning til en af DI’s personalejuridiske enheder. 
  • Administrative opgaver ifm. konflikter.

Det kommende år byder desuden på opgaver omkring OK23, hvor konsulenterne har travlt, og hvor Support Personalejura er med til at sikre, at alt det praktiske bliver løst og fungerer. 

Om dig 
Der er mange veje til jobbet. Du kan have en baggrund som advokatsekretær, men det er ikke en forudsætning. Du kan sagtens have trådt din egen vej inden for alle former for administrativt arbejde. Det vigtige er at du har lyst til at være i en rolle, hvor du bliver et centralt omdrejningspunkt for vores juridiske enheder. Du trives i en udadvendt og serviceminded position og kommer du med erhvervserfaring, gerne fra en større organisation eller et advokatkontor, er det bare et plus.   

Som person er du detaljeorienteret, struktureret, finder løsninger, er velorganiseret og trives lige så godt med dage der står på rutineopgaver, som med dage, hvor du skal prøve noget nyt. Din kommunikationsevne og din evne til at skabe gode samarbejdsrelationer er vigtig i samspillet med medlemmer, virksomheder, fagforbund og kolleger i DI. 

Vi sætter en ære i at hjælpe hinanden i hverdagen, også når vi har travlt, og vi forventer, at du har en imødekommende og åben tilgang til opgaverne og menneskerne omkring dig. Du er en god kollega og holdspiller, som gerne vil bidrage til vores arbejdsfællesskab og den gode stemning i supportgruppen og med juristerne i enhederne. 

Vi er ikke et papirløst kontor, men er godt på vej med digitaliseringen, så erfaring med Office-pakken er en forudsætning, og erfaring med Sharepoint og journaliserings- og CRM-systemer vil klart være en fordel. Vi arbejder løbende på at sætte strøm til nogle af vores arbejdsgange, så du må meget gerne have erfaring med det eller lyst til at indgå i det. Det vil også være en klar fordel at have interesse for og gode kompetencer udi korrekturlæsning. 

Om os  
Vi er et velfungerende supportteam på 14 kolleger, som til daglig administrativt understøtter DI's personalejuridiske enheder, som består af ca. 80 jurister og advokater, samt ca. 35 studentermedhjælpere, og som betjener DI's over 19.000 medlemsvirksomheder. De fordeler sig på næsten alle brancher og spænder fra de største virksomheder i Danmark til enkeltmandsvirksomheder. 

Support personalejura er et af i alt 8 supportteams på tværs af DI med mere end 70 medarbejdere, hvor vi arbejder med fælles projekter, digitalisering og udvikling. 

Arbejdsstedet er Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor vi sidder i et storrumskontor med tæt kontakt til alle kolleger. Det skaber en fantastisk dynamik og der er aldrig langt til sparring. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chef for administrative fællesskaber Lone Søndergaard på tlf. 30620953 

Send kort ansøgning og CV via ansøgningslinket snarest muligt og senest den 20. august 2022. Vi indkalder til løbende til samtaler. 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

20-08-2022

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse:

H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V