DI

Erfaren konsulent til arbejde med marketing, kommunikation og netværk i DI Handel

Brænder du for at udvikle og eksekvere på marketing- og kommunikationsstrategier? Har du et skarpt øje for ”den gode historie” og kan formidle præcist og i øjenhøjde? Og kan du samtidig udvikle og gennemføre events og drive et netværk? Så er du måske vores nye kollega i DI Handel.

I DI Handel er marketing et af vores fire fokusområder sammen med e-handel, salg og kundeoplevelser. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og tilbyde faglige events som fx webinarer, seminarer og konferencer samt netværk, der sammen skal understøtte og styrke vores medlemmers arbejde på dette område.

Samtidig har vi fokus på, hvordan vi selv kan styrke og udvikle medlemsrejsen kommunikativt og markedsføre vores medlemsservices til vores kunder – medlemmerne, så de er engagererede og ser stor værdi i medlemskabet af DI Handel.

Som konsulent indenfor marketing og kommunikation i DI Handel er din rolle derfor todelt. Du har ansvaret for optimeringen og driften af DI Handels egen kommunikation og markedsføring til medlemmerne og hjælper derudover medlemmerne med ny viden og inspiration indenfor marketing gennem events og netværk.

Om jobbet

Dine ansvarsområder omfatter:

  • Udvikling og implementering af DI Handels kommunikations- og marketingstrategi.
  • Planlægning og tekstforfatning af kommunikation fra DI Handel (fx nyhedsbrev, SoMe, presse).
  • Vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden med fokus på SEO og brugervenlighed.
  • Varetagelse af e-mail markedsføring: Udsendelse af ugentlig nyhedsmail, medlemsnyt og eventmails.
  • Ansvarlig for DI Handels LinkedIn profil: Fra strategi til redaktionelt arbejde.
  • Marketingplaner, kampagner og kommunikationsindsatser for events, analyser, projekter og politiske indsatser mm.
  • Effektmåling og evaluering af indsatser.
  • Ad hoc marketing og kommunikationsopgaver.
  • Udvikling og gennemførelse af faglige events målrettet DI Handels medlemmer indenfor marketing.
  • Netværksansvarlig og facilitator for DI Handels marketingnetværk.

 Om dig

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, og at du

  • Har interesse for og erfaring med digital marketing og web content.
  • Er en dygtig formidler, der har styr på grammatikken.
  • Evner at arbejde både strategisk og operationelt.
  • Har interesse for og indsigt i dansk erhvervsliv.
  • Er selvstændig og initiativrig og følger opgaverne til dørs.
  • Er en god teamplayer.
  • Er struktureret og systematisk i din tilgang til arbejdet.
  • Har et godt overblik og trives med mange forskellige typer af opgaver.

 Om DI Handel

DI Handel er handelsvirksomhedernes branchefællesskab i Dansk Industri. Vores over 2000 medlemmer er danske handelsvirksomheder, der sælger alt fra lakridser, gummistøvler og sæbe til sand, stål og byggematerialer.

Vi arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for danske handelsvirksomheder og inspirere dem til at tænke nyt og udvikle deres forretning. Det gør vi med nyheder, viden, netværk, events og politisk interessevaretagelse, der styrker deres konkurrencekraft inden for salg, marketing, kundeoplevelser og e-business.

DI Handel består af 7 medarbejdere, 2 studenter og en branchedirektør. Vi sætter en ære i at være opdaterede på den nyeste viden og værktøjer inden for vores fagområder, og vi arbejder hver dag på at udvikle og inspirere vores medlemmer. Du kan læse mere om DI Handel her.

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job i et stærkt fagligt miljø i Dansk Industri, hvor gensidig sparring og samarbejde er i højsædet, og hvor der er højt til loftet og god stemning. 

Der vil være god mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet.

Er du interesseret? 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst på mail:  sdy@di.dk eller Tel.: 29494649.

Send ansøgning og CV via ansøgningslinket senest den 19. september kl. 22.00. Vi vurderer løbende ansøgninger og indkalder til samtale. 

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

19-09-2021

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse: