DI

Talstærk studentermedarbejder til analyser for brancherne life science, turisme, kreative erhverv og vand i DI

Har du lyst til at arbejde med erhvervspolitiske analyser, tal og formidling på tværs af brancherne for turisme, life science, kreative erhverv og vand? Så er jobbet som studentermedhjælper i brancheudvikling i DI måske noget for dig.

Om os
DI brancheudvikling er et område i DI hvor nye brancheforeninger og -strukturer bliver udviklet. Området består af DI Life Science, DI Turisme og oplevelsesøkonomi, Kreative erhverv og DI Vand. Vi arbejder med aktuelle politiske dagsordener for vores medlemsvirksomheder og varetager virksomhedernes interesser over for politikere, offentlige myndigheder og beslutningstagere. Vi tilbyder derudover en række medlemsservices og netværk.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om jobbet
Jobbet består af en række fagligt udfordrende opgaver samt opgaver af mere administrativ karakter, der understøtter DI’s dagsordener, herunder bl.a.:

  • indhente og bearbejde data, der bruges i pressehistorier, nyheder, analyser og politiske oplæg til politikere, presse og interne udvalg
  • vedligeholde og udbygge det statistiske beredskab for brancherne
  • levere indhold til notater
  • forberede præsentationer i Powerpoint – du skal både producere indhold og få det til at se godt ud
  • deskresearch-opgaver 
  • opsætning og udsendelse af nyhedsbreve.

Du bliver del af et team af studentermedarbejdere og del af et kontormiljø med en uformel omgangstone, hvor høj faglighed, gensidig sparring og samarbejde er i højsædet.

Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde med en eller flere konsulenter i DI Turisme og oplevelsesøkonomi, DI Life Science eller DI Vand og koordineres mellem studentermedarbejderne.

Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, men med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder. Tiltrædelse er snarest muligt.

Om dig
Du er i slutningen af din bachelor eller begyndelsen af din kandidat på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse som cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc eller lignende.

  • Du har en veludviklet analytisk sans og talforståelse og er rutineret bruger af Excel.
  • Du kan se den gode historie bag tallene og formår at formidle budskaber til forskellige typer modtagere.
  • Du er selvstændig og grundig, og det falder dig naturligt at kvalitetssikre data og analyser.
  • Du besidder en skarp pen og stærke kommunikationsevner.
  • Du er serviceminded, produktiv og fleksibel.

Dine bidrag skal bruges i politiske og pressemæssige sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at du har
interesse og forståelse for erhvervspolitiske problemstillinger.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chefkonsulent Henrik Lystbæk på 33773957 eller hely@di.dk eller chefkonsulent Susanne Christensen på 29494417 eller sch@di.dk.  

Send din ansøgning, karakterudskrift og CV via ansøgningsknappen snarest muligt og senest den 9. august 2021 kl. 12.00 . Samtaler finder sted umiddelbart efter fristens udløb.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

09-08-2021

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse: