DI

Bliv praktikant i DI’s enhed for international markedsudvikling

Er du god til at skrive fængende nyheder og invitationer – både på dansk og engelsk? Har du interesse for virksomheder, eksport og international forretningsudvikling? Hvis ja, så er du måske vores nye praktikant.

DI’s enhed Markedsudvikling (MUV) arrangerer og gennemfører eksportfremstød, messer og markedsbesøg for danske virksomheder rundt om i verden. Vi planlægger erhvervskonferencer, seminarer og netværksmøder om muligheder og udfordringer på eksportmarkeder for DI’s medlemsvirksomheder. Målet er at bidrage til virksomhedernes internationale markedsudvikling og hjælpe dem til at skabe vækst gennem eksport.

Som praktikant i MUV får du opgaver med at bistå afdelingens konsulenter med medlemskontakt, markedsføring og analyse af vores mangeartede internationale aktiviteter. Desuden får du opgaver med opdatering af hjemmeside, udsendelse af nyhedsmails samt registreringer i DI’s medlemssystemer. Du får ansvar for DI’s LinkedIn side for internationale aktiviteter i tæt samarbejde med redaktøren og det øvrige team af studenter.

Du får en indføring i opgaverne af enhedens erfarne konsulenter, og den praktikantansvarlige konsulent sørger for at prioritere og tilrettelægge dine opgaver også i forhold til eksamensperioder.   

Praktikantstillingen løber fra 1. september 2021 – 1. februar 2022. Er der specifikke praktikant/ETCS krav fra din uddannelse, er du velkommen til at kontakte os.

Du kommer til at arbejde med at:

  • udarbejde invitationer og andet markedsførings- og præsentationsmateriale på engelsk
  • opdatere hjemmeside, webplatforme og LinkedIn
  • skrive nyhedshistorier til web på dansk og engelsk
  • sælge og rekruttere til DI’s internationale aktiviteter og i den forbindelse er frisk på at gribe telefonen efter behov
  • udføre medlemsundersøgelser om internationale aktiviteter
  • udarbejde markeds- og brancheanalyser
  • bistå i planlægningen af eksportfremstød, messer og andre aktiviteter
  • registrere medlemmer og aktiviteter i DI’s IT-systemer

Vi forventer, at du:

  • studerer en international retning af statskundskab -  cand. merc., kommunikation, marketing eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse
  • er i slutningen af din bachelor, måske i starten af din kandidat
  • er god til skrive og vinkle nyhedshistorier – både på dansk og engelsk
  • er udadvendt, fleksibel og god til at samarbejde.
  • har en stærk analytisk sans
  • er en erfaren it-bruger (Microsoft Word, Excel, Power Point)
  • trives med både rutineprægede og varierende opgaver og kan bevare overblikket i travle tider
  • har mulighed for at arbejde på tidspunkter der ligger udenfor normal arbejdstid ved særlige lejligheder

Er du interesseret?
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift snarest muligt og senest onsdag den 4. august 2021 via ansøgningsknappen. Arbejdsstedet er hos DI i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

For yderligere information kontakt Anna Frederiksen Svane, Business Analyst på tlf. 2621 2090 eller anfs@di.dk.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Praktikant

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse: