DI

Chef for DI Life Science

Om jobbet
Life science industrien er en dansk styrkeposition og afgørende for dansk økonomi. DI’s medlemmer inden for branchen, dvs. virksomheder inden for medicinalindustrien, biotek-branchen, medico-udstyr, sundheds-it, velfærdsteknologi med flere, udgør dermed en central branche i DI.

DI har gennem de senere år opprioriteret sin indsats inden for life science, og ønsker at styrke dette arbejde i endnu højere grad. Vi søger derfor en chef for DI Life Science, der kan føre ambitionen ud i livet og være med til at sikre DI’s medlemmer den synlighed, rammevilkår og medlemsservice, som branchens betydning naturligt tilsiger.

DI fokuserer på 5 indsatsområder, der har særlig betydning for life science industrien:

  • Forskning, innovation og sundhedsdata.
  • Uddannelse og arbejdskraft.
  • Et nytænkende hjemmemarked.
  • Internationale markedsmuligheder.
  • Digitalisering.

Du bliver ansvarlig for at udvikle og gennemføre konkrete politiske og medlemsrettede initiativer inden for de 5 områder, og herunder stå for at udvikle samarbejdet med de øvrige aktører på området. Du skal bidrage til DI’s synlighed på området og i den forbindelse være DI’s talsperson i medierne. Endvidere får du en central rolle i forhold til at forankre medlemmerne inden for life science i DI og deres brug af DI’s services.

Ud over dig selv består DI Life Science af tre konsulenter og en student.

Om dig

Det er afgørende, at du besidder kvalifikationer som:

  • Viden om life science industrien og forståelse af branchens kompleksitet og betydning i samfundet.
  • Grundlæggende forståelse af virksomhedernes forretningsmodeller inden for life science.
  • Viden om og netværk blandt de sundhedspolitiske aktører.
  • Omfattende erfaring med politisk interessevaretagelse.
  • Erfaring med organisationsarbejde, herunder medlemsservice og medlemskommunikation.
  • Ledelseserfaring.
  • En samfunds- eller sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse.

Personlige kvalifikationer:

  • Stærke kommunikationsevner både på skrift og i tale.
  • Stærk gennemslagskraft.
  • Analytisk og strategisk tænkende.
  • Et stort drive og en smittende energi
  • Evne til at skabe resultater gennem samarbejde både eksternt og internt.
  • Dynamisk og positiv.
  • Motiveret for rollen som chef og ”spillende træner”.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Henriette Søltoft på telefon 2088 3919.

Du sender din ansøgning med CV via ansøgningslinket senest d. 4. august.  

 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

04-08-2020

Hjemmeside:

http://www.di.dk

Kontoradresse: