Har du lyst til at være caterelev i et køkken med egen urtehave og honningbier?

Så bliv caterelev i Dansk Industris kreative og kvalitetsbevidste køkken.

Vi kan ikke lære dig, hvordan man åbner en spand mayonnaise. Og når yndlings æggesalaten er på det kolde bord, må kokkene starte med i fællesskab at pille alle æggene. Nogle synes, det er omstændeligt – vi synes det er superfedt at arbejde med råvarerne fra bunden.

Køkkenet i Industriens Hus sørger årligt for forplejning til mere end 80.000 gæster i forbindelse med mødeafholdelse og konferencer. Derudover laver køkkenet mad til 800 kolleger, som synes at DI’s kantine kan måle sig med de bedste restauranter i København. Hemmeligheden bag er, at stort set alt er hjemmelavet, råvarerne er nøje udvalgt og sæsonaktuelle.

Overskriften siger, at du bliver en del af et kreativt og kvalitetsbevidst køkken.

Kreativ betyder, at du er med til at byde ind med gode ideer til menuen.

Kvalitetsbevidst betyder, at anretningerne er stramme, serveringerne snorlige og råvarerne altid sæsonfriske.

Vi vil lære dig, hvordan man indgår i det effektive maskinrum, som et industrielt køkken er. Hvor der både er kantinefrokost, á la carte og konference servering.    

Om at være elev i DI 
  • Du bliver elev sammen med Morten og Clara, som du her kan se, får vist af kok og elevvært Mikkel, hvordan et økologisk lam skal skæres.
  • Du kommer til at rokere rundt i alle stationer i køkkenet
  • Arbejdstiden følger kontortid med enkelte undtagelser, hovr der er aften- og weekendarbejde.
  • Du bliver en del af et stort elevnetværk på tværs af DI, som består af 18 elever i alt.

 billede

Om os
I køkkenet er vi 8 kokke, 3 opvaskere, 2 kantineassistenter, 2 smørrebrødsjomfruer, 2 elever + dig, 2 konditorer og 1 køkkenmedhjælper. Kantinen ligger på 7. sal i Industriens hus med en fantastisk udsigt over Tivoli og indre by. 

På en tilfældig fredag lyder menuen på: Helstegt svinemørbrad med baba ganoush og stegte tomater. Rimet laks med soya-chili og ingefær. Brændte rødder med honning og timian. Bagte selleri med vinaigrette på saltet citron og rødbeder med gedeost. 

Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Julie Nordstrand på juno@di.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket senest 5. april.

Vi gør opmærksom på at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
05-04-2020
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning