Faglig rådgiver til ny mærkningsordning for digital ansvarlighed

Vil du være det faglige omdrejningspunkt i  ny mærkningsordning?

Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, er gået sammen om at etablere en mærkningsordning, som har til formål at styrke it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i virksomheder. Vi skal bruge en stærk faglig rådgiver, der kan supportere og vejlede virksomheder i it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, så målet om tilslutning fra 500 virksomheder i 2020, kan nås.

Om jobbet
Din kerneopgave bliver at videreudvikle og konkretisere mærkningsordningens kriterier og at vejlede organisationer og virksomheder i at implementere og opretholde mærket.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Planlægning, implementering og eksekvering af mærkningsordningen i det danske erhvervsliv. Dette gælder både store C20-virksomheder og SMV’er.
  • Rådgivning og vejledning i ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens, profilering,  big data, persondatabehandling, it-sikkerhed, leverandørhåndtering, dokumentation og compliance.  
  • Sikre at virksomhederne overholder de valgte kriterier for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.
  • Formidle og løfte vidensniveauet for it-sikkerhed og databeskyttelse til virksomheder med såvel stor som lille datakompleksitet.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, erfaring med rådgivning indenfor it-sikkerhed og databeskyttelse og at du desuden:

  • har erfaring med udviklingsprojekter på (tvær)organisatorisk niveau
  • besidder stor faglighed indenfor it-sikkerhed og databeskyttelse i virksomheder
  • har erfaring med at vurdere risikoen for cyberangreb 
  • har stor forståelse for det danske erhvervsliv og gerne erfaring med at undervise i emnet it-sikkerhed og databeskyttelse
  • er ideskabende og god til at se nye muligheder

Vi tilbyder
En central rolle i et nyetableret sekretariat, som kommer til at bestå af en direktør;  din rådgiverrolle samt en kommunikations- og markedsføringskonsulent. Derudover ansættes to kontrollører med fokus på at sikre, at virksomhederne overholder de fastsatte kriterier for mærkningsordningen samt en administrativ medarbejder, som kan hjælpe med den praktiske hverdag og en studentermedhjælp.  

Du vil få en spændende arbejdsplads i Industriens hus i hjertet af København, med gode faciliteter og nem adgang til det danske erhvervsliv. Løn- og kompensationsvilkår ligger på markedsniveau.                  

Ansøgning
Send din ansøgning, cv og andre relevante papirer online senest den 17. januar 2020 kl. 12:00.

For yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte fagleder for digital ansvarlighed og cybersikkerhed i DI Digital Morten Rosted Vang på morv@di.dk eller 3377 4707, fagchef for It og digitalisering i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard på jsa@danskerhverv.dk  eller 3374 6239 eller politisk chefkonsulent i SMVdanmark Alexander Nepper på nepper@SMVdanmark.dk eller 3393 2000.

Vi afholder første samtaler den 27. januar og anden samtaler den 29. januar. 

Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

---
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
17-01-2020
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning