Erfarne jurister til ansættelsesret

I Dansk Industri oplever vi en øget tilgang af medlemsvirksomheder, og det betyder, at vi har brug for to erfarne jurister eller erhvervsjurister til at rådgive vores medlemmer i ansættelsesret.

Dine opgaver
Dine primære arbejdsopgaver er at rådgive DI's medlemsvirksomheder i ansættelsesretlige spørgsmål og bistå virksomhederne i forhandlinger om sager, som er rejst af lønmodtagerorganisationer eller advokater.

Endvidere skal du udarbejde juridiske analyser, undervise og udvikle vores videnbank inden for udvalgte emner samt bidrage med nyheder om domme og regler

Om dig
Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har mindst fem-seks års erhvervserfaring. Du er måske advokat, men det er ikke en betingelse.

Det er vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle som rådgiver og forhandler og er god til at skabe relationer.

Du evner at formidle rådgivning i et klart, korrekt og tillidsvækkende sprog både på dansk og engelsk.

Om os
DI's område for Personalejura tæller 70 engagerede konsulenter, der brænder for ansættelsesret. Vi arbejder selvstændigt og i teams og indgår i projekter på tværs af DI's organisation. Vores arbejdsmiljø er præget af høj faglig kompetence og stor entusiasme. Vi løser opgaver i tæt samspil med kollegaer og medlemsvirksomheder. Omgangstonen er god og humoristisk med vægt på et godt kollegialt fællesskab.

Interesseret?
Du sender din ansøgning samt CV og alle eksamenspapirer via ansøgningslinket senest 31. marts.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte personalejuridisk chef Ulla Løvschal Wernblad på 3377 3416.

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
31-03-2019
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning