Kvalitetsbevidst og kreativ kok til Dansk Industri

Dansk Industri (DI) danner hver dag rammen for møder, konferencer, forhandlinger og rådgivning. Årligt har vi mere end 60.000 gæster i Industriens Hus. Det er hos os, beslutningstagere og opinionsdannere mødes og drøfter erhvervslivets vilkår, ligesom mange af vores medlemmer har deres daglige gang i DI for at udvikle deres virksomheder og mødes med kollegaer fra andre virksomheder.  Industriens Hus hører til et af de mest attraktive steder i København for møder og konferencer om erhvervslivets vilkår.

Vi søger derfor en kollega, der ikke går på kompromis med kvalitet og som kan skabe gæsteoplevelser på et højt gastronomisk niveau.

Om dig
Du er uddannet kok og har minimum 5 års erfaring fra konference og á la Carte.

Du skal have lyst til at arbejde med fantastiske råvarer og brænde for at tilberede mad fra bunden.

Du skal kunne arbejde kreativt både i produktion og anretning. Du skal have viden om sæsonens råvarer, og så skal du være nysgerrig og have viden om nyeste teknikker.  Du er god til at dele din viden med dine kolleger, og du bidrager aktivt med dine kompetencer.

Dine successer er baseret på godt samarbejde både i og uden for køkkenet.

Om jobbet

  • Fremstille á la carte retter og buffeter af høj gastronomisk standard til vores gæster
  • Have erfaring med bagning og fremstilling af kager
  • Fremstille frokost til medarbejderne i DI medarbejderrestaurant samt kantine for lejere
  • Være indstillet på rokeringer i køkkenet samt aften - og weekendarbejde 
  • Sikre at gæsterne har højeste prioritet.              

Det er en fuldtidsstilling.

Om os
I køkkenet er vi følgende medarbejdere: 6 kokke, 3 kantineassistenter, 2 smørrebrødsjomfruer, 3 opvaskere, 1 køkkenmedhjælp og 2 konditorer. Vi har ofte en travl hverdag, hvor vi bevarer den gode tone og prøver at hjælpe hinanden. Vi er realistiske optimister, som elsker god humor.

Vores første prioritet er servicering af vores gæster, og vi viser dem respekt ved at være både personlige i vores kontakt, men også ved at værne om fortroligheden mellem gæsterne og os.

Interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt restaurantchef Thomas Jonassen på tlf.: 3377 3873, mellem kl. 14.30 - 15.30.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via linket senest søndag den 20. januar. Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.

Såfremt du ikke modtager en kvitteringsmail, når du har sendt din ansøgning via linket, beder vi dig kontakte os på job@di.dk. Bemærk dog, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
20-01-2019
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning