Controller til DI's Økonomi og Finansenhed

Til vores område for Økonomi og Finans søger vi en udadvendt og serviceminded controller.

Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads præget af spændende opgaver og tæt samarbejde i et team omkring DI’s medlemsforeninger? Vi søger en kollega, der har en stærk regnskabsmæssig baggrund, som kan hjælpe med at holde styr på vores mange medlemsforeningers økonomi.

Om jobbet
Jobbet indebærer gode muligheder for at være med til at præge den fremtidige udvikling i enheden samt spændende faglige og personlige udfordringer. Arbejdsopgaverne spænder over en bred vifte, og din hverdag vil være omskiftelig.

 Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikle og understøtte ledelsesrapporteringer til DI’s medlemsforeninger.
  • Udarbejdelse af årsrapporter for DI's medlemsforeninger.
  • Deltage i den løbende udvikling af de faglige kompetencer i enheden.
  • Ad hoc opgaver med udgangspunkt i økonomi af kompleks karakter.

Om dig
Du har flere års relevant praktisk erfaring kombineret med en relevant uddannelse såsom HD(R) eller Cand.merc.aud. Vi forventer, at du har en høj faglighed, er proaktiv og nysgerrig med lyst til at lære nyt.

Jobbet kræver, at du kan lide at arbejde selvstændigt, er engageret og ansvarlig, og at du trives i en udadvendt og servicerende rolle. Du er en god holdspiller med gode samarbejdsevner, og du har let ved skabe nye relationer på tværs af organisationen.

Du er superbruger i Excel og er god til at formulere dig på dansk og engelsk.

Om os
Økonomi og Finans beskæftiger i dag 21 personer med kompetencer inden for alle områder i en økonomifunktion. Vi arbejder for at servicere DI’s medlemsvirksomheder, DI's medlemsforeninger og DI’s medarbejdere.

Du kommer til at arbejde med engagerede og dygtige kollegaer på tværs i hele DI i en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Vi har naturligvis fokus på din personlige udvikling, men også på udvikling og forbedring af vores arbejdsgange og processer, så vi hele tiden kan følge med udviklingen både i og uden for DI. 

Vi ser frem til at høre fra dig
Send din ansøgning og CV online via linket senest onsdag d. 1. august 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Underdirektør i Økonomi og Finans, Peter Willum Jensen, på telefon 3377 3126 eller Seniorchefkonsulent Sonja Ernstsen, på telefon 3377 3139.

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
01-08-2018
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning