Sundhedspolitisk konsulent

Har du lyst til at arbejde for at styrke sundhedsindustrien i Danmark, så har vi jobbet til dig.

DI organiserer en bred vifte af virksomheder inden for sundhedsindustrien. Det vil sige virksomheder, der udvikler lægemidler, mediciteknisk udstyr, biotek og sundheds-IT. DI arbejder for at styrke rammerne for, at disse virksomheder kan udvikle deres produktion og forretning i Danmark – samt for at styrke internationaliseringen af industrien.

Om jobbet
Som sundhedspolitisk konsulent i DI vil du komme til at arbejde med følgende opgavefelter:

  • Fremme DI’s politiske forslag på det sundhedspolitiske felt, herunder eksempelvis anbefalinger om bedre adgang til sundhedsdata til forskning, offentlig indkøbs- og udbudspolitik samt innovations- og udviklingssamarbejde på sundhedsområdet.
  • Følge op på implementering af regeringens vækstplan for life science. 
  • Bidrage til gennemførelsen af DI’s aktiviteter i forhold til internationalisering af virksomheder inden for sundhedsindustrien.
  • Udarbejde politiske notater, mødeforberedelse til DI’s udvalg for Sundhedspolitik m.v.
  • Udvikle nye medlemsservices for DI’s medlemsvirksomheder, herunder etablering af netværk, nyhedsbreve og afholdelse af seminarer og workshops.

Jobbet indebærer desuden tæt dialog med politiske beslutningstagere, myndigheder og øvrige interessenter i det danske sundhedsvæsen, herunder ikke mindst DI’s medlemsvirksomheder.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om os
Du vil indgå i et team af tre konsulenter og en student, som alle arbejder tæt sammen med de øvrige politiske enheder i DI på et område i spændende udvikling. Vi er kendte for et godt samarbejdsklima, hvor det altid er muligt at få en hjælpende hånd og et godt råd. Vi sætter pris på et godt humør og en uhøjtidelig stemning.

Om dig
Vi forventer, at du

  • har en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau
  • har politisk interesse og flair for strategisk tænkning og analyse
  • har erfaring fra politisk arbejde i eksempelvis et ministerium, styrelse eller interesseorganisation
  • er en god kommunikator – både skriftligt og mundtligt
  • behersker engelsk på højt niveau.

Kendskab til det sundhedspolitiske område vil være en klar fordel.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte sundhedspolitisk chef Mie Rasbech, 3377 3936 / 2892 4410.

Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser/karakterudskrifter via ansøgningslinket senest den 31. maj 2018.

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
31-05-2018
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning