Projektleder / Project Manager til Food Nation

Food Nation søger projektleder, der i samarbejde med resten af teamet vil profilere Danmark som ledende fødevarenation. Sammen arbejder vi for at formidle de danske styrkepositioner i fødevareklyngen nationalt og internationalt i forhold til både at øge eksporten og tiltrække de dygtigste talenter til at arbejde i klyngen.

Et centralt navigationspunkt er FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor den danske fødevareklynge byder ind med konkrete løsninger og produkter på de globale fødevareudfordringer.

Om jobbet
Food Nation er et offentligt-privat brandingkonsortium, der arbejder som både et fysisk og digitalt udstillingsvindue for Danmark som ledende fødevareland.

Som projektleder i Food Nation skal du medvirke til at styrke dette arbejde. Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Projektledelse og eksekvering.
  • Dokumentation af fødevareklyngens styrkepositioner i tæt samarbejde med aktører i fødevareklyngen, herunder udarbejdelse af analyser samt indsamling af eksisterende og ny viden.
  • Udvikling af materialer og koncepter der understøtter Food Nations kerneopgaver fysisk såvel som digitalt til alle relevante målgrupper: Virksomheder, samarbejdspartnere i Danmark og udlandet, internationale beslutningstagere samt materialer til brug ved eksportaktiviteter.
  • Kommunikation om fødevareklyngen og Food Nation som helhed.

Rejseaktivitet vil forekomme.

Samarbejdspartnere og interessenter omkring Food Nation er hele den danske fødevareklynge lige fra primær produktion, forarbejdede fødevarer, ingredienser, udstyr, offentlige myndigheder samt forskning og uddannelse.

Om dig
Som projektleder i Food Nation skal du bidrage til at sikre positionering af den danske fødevareklynge og partnerskabets synlighed. Den ideelle profil til jobbet er generalist med

  • kendskab til fødevareklyngen, herunder eksport og uddannelsesmiljøet
  • teoretisk uddannelse på kandidatniveau og gerne et par års relevant erhvervserfaring
  • solid erfaring med projektledelse fra idé til afslutning
  • stærke analytiske og kommunikative evner
  • erfaring med at gennemføre engagerende præsentationer
    • erfaring med digital markedsføring
    • erfaring med formidling af fagspecifikke områder i både skrift og tale
    • flydende dansk og engelsk og gerne kendskab til øvrige sprog.

Vi lægger vægt på at du motiveres af at skulle indgå i et lille og forandringsparat team med stærk ’hold-ånd’ og som

  • har gode erfaringer med at arbejde resultatorienteret og med effektmålinger
  • har både kommerciel og politisk forståelse
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig vedligeholde og udvikle relationer

Vi tilbyder
Du bliver en central del af dette engagerede og ambitiøse team. Du får mulighed for at bidrage til international positionering af den samlede danske fødevareklynge og bidrage til etablering af stolthed over klyngens styrkepositioner både i og uden for Danmark. Tempoet kan være højt, og du skal synes, at samarbejde på tværs i en lille organisation er sjovt.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Lise Walbom på 2328 5490.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du uddyber, hvilke arbejdsområder du er mest motiveret for, samt hvilke erfaringer du har, der understøtter disse.

Ansøgning, CV og relevante bilag sender du online via jobopslaget senest 4. juni 2018. Vi forventer at gennemføre samtaler i juni med tiltrædelse i august. DI bistår Food Nation i rekrutteringen.

Om Food Nation
Food Nation er et offentligt-privat partnerskab, der brander den danske fødevareklynge. Food Nations partnere er Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet samt L&F, DI, Arla, Danish Crown, DLG, DLF, Danish Agro, Chr. Hansen, Novozymes, Royal Greenland, FOSS, Fødevareforbundet NNF og Carlsberg.

Vi bor på Axelborg, Vesterbrogade 4A, 4. sal, 1620 København.

Du kan finde mere information på Food Nation på www.foodnationdenmark.dk.

 

Vi hjælper Danmark med at vinde

Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.
Annoncedata
Ansøgningsfrist:
04-06-2018
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Hjemmeside:
http://www.di.dk
Søg online:
Send ansøgning